Foreningshuset · Jernbanevej 16, 4300 Holbæk Gratis høreprøve — ring 73 70 66 07
73 70 66 07
Foreningshusets Høreklinik

Pas godt på dit høreapparat

Et velplejet høreapparat lyder bedre, holder længere og driller mindre. Her er, hvad du selv kan gøre — og hvornår du bare skal komme forbi.

Hverdagen

Vedligeholdelse er hverdagsting

Moderne høreapparater er små tekniske underværker. Men de bæres i ørerne — hver dag, i al slags vejr, ved mad, ved sport, i seng. Det stiller krav til den daglige pleje.

Den gode nyhed er, at det ikke behøver være besværligt. Fem minutter om morgenen og en tørkasse om natten gør en stor forskel for både lydkvalitet og levetid.

Husk: Service, rensning og justering er inkluderet i de fire år, du har apparatet. Er du i tvivl om noget, så kom endelig forbi.

Sådan plejer du apparatet

Rengør det hver dag

En kort daglig rengøring holder apparatet fri for ørevoks, hud og fugt — de tre ting, der oftest giver problemer.

Tag et par minutter om morgenen eller aftenen. Det er nok.

Sådan gør du

  • Tør ydersiden af med en tør, blød klud eller den lille pensel, du har fået udleveret.
  • Rens højttaleren forsigtigt — særligt dér, hvor domen sidder.
  • Brug aldrig vand, sprit eller våde servietter. Fugt ødelægger elektronikken.
  • Tjek voksfilteret. Er det fyldt, så skift det. Se filmen

Batteri eller opladning

Høreapparater findes både med udskifteligt batteri og som genopladelige. Passer du på dem, holder de længe.

Har du et genopladeligt apparat, er det en god vane at sætte det på lader hver aften.

Godt at vide

  • Skift batteri, når signalet lyder. Der kommer som regel en advarsel, før det løber tørt. Om batterier
  • Vent 1–2 minutter, når du har fjernet klistermærket fra et nyt batteri. Så holder det længere.
  • Sæt det genopladelige apparat på lader hver aften — så er det klart om morgenen.
  • Opbevar reservebatterier tørt og køligt — ikke i badeværelset.

Om natten — i tørkassen

Fugt er den største fjende, dit høreapparat har. En tørkasse trækker fugten ud, mens du sover — og forlænger levetiden mærkbart.

Natrutinen

  • Tag apparaterne af, når du går i seng, og læg dem i tørkassen.
  • Har du et genopladeligt apparat, fungerer laderen ofte også som tørkasse.
  • Har du batteri, så åbn batteriskuffen, så luften kommer til.
  • Opbevar dem tørt og køligt — ikke i badeværelset eller vindueskarmen.

Skift domes og filter

Domen (den lille silikonehætte) og voksfilteret slides og bliver snavsede med tiden. Det er nemt at skifte selv.

Er du usikker, viser vi dig gerne hvordan — det er noget af det, vi laver oftest i klinikken.

Rutinen

  • Skift domen, når den er misfarvet, stiv eller revnet.
  • Skift voksfilteret, når lyden bliver svag eller dæmpet — det er som regel voks, der stopper det.
  • Du får domes og filtre med, når du henter apparatet. Når du skal have nye, bestiller du dem hos os. Pris og serviceaftale
  • Kom forbi, hvis du er i tvivl. Vi viser dig teknikken.
Instruktionsfilm

Se, hvordan du gør

Korte film om filterskift, batterier og hvordan høreapparatet virker. Sæt dem på pause, og gør det samtidig.

Se alle film

Fire ting, du skal undgå

Almindeligt slid er uundgåeligt. Skader er værre — og de fleste kan undgås.

  • Vand, brusebad og svømning

    Tag apparatet af, før du går i bad eller i vandet. Selv apparater, der tåler lidt fugt, tager skade over tid. Bliver de våde af regn, så tør dem af og læg dem i tørkassen.

  • Hårspray, parfume og creme

    Tag apparatet af, før du styler håret. Kemikalier og fine partikler sætter sig i teknikken og forkorter levetiden markant.

  • Ekstrem varme eller kulde

    Lad ikke apparatet ligge i bilen — hverken om sommeren eller om vinteren. Elektronik og batterier har det bedst ved almindelig stuetemperatur.

  • Trykluft og støvsuger

    Brug aldrig trykluft eller støvsuger til at rense apparatet. Det kan skubbe voks og snavs endnu længere ind. Brug penslen og rensepinden, du har fået udleveret.

Når apparatet driller

Der kommer ingen lyd — eller lyden er svag

Tjek først: Er der strøm på? Er voksfilteret stoppet? Sidder domen rigtigt? Skift filter, rens højttaleren og prøv igen. Hjælper det ikke, så kom forbi.

Apparatet fløjter

Fløjten opstår oftest, fordi apparatet ikke sidder helt rigtigt, eller fordi domen skal skiftes. Tag det ud og tryk det ordentligt på plads. Fløjter det stadig, trænger domen sikkert til udskiftning.

Lyden er dæmpet og utydelig

Næsten altid ørevoks i filteret. Skift filteret og lyt igen. Er lyden stadig ikke ren, kan der være behov for en professionel rensning — den klarer vi på klinikken.

Apparatet vil ikke tænde

Har du batteri: prøv et nyt. Er det genopladeligt: lad det sidde 30 minutter i laderen og prøv igen. Sker der stadig ingenting — ring til os på 73 70 66 07.

Det passer ikke længere

Hørelsen kan ændre sig med tiden. Kom forbi, så justerer vi lyden. Det er kvit og frit i hele servicegarantiens fire år.

4 års servicegaranti

Kom forbi til service

De fleste ting kan vi klare på stedet: rensning, filterskift, ny dome, justering af lyden.

Gratis justeringer: Ændrer hørelsen sig, kan du kvit og frit få finjusteret lyden hos hørespecialisten i hele perioden.

Fri service og kontrol: Regelmæssige tjek, rensning og teknisk service er inkluderet.

Filtre og domes: Serviceaftalen koster 500 kr. én gang for alle fire år og dækker dit forbrug af domes og filtre. Batterier er gratis. Læs om aftalen og bestilling.

Uden serviceaftale betaler du for de nye domes og filtre, du får. Batterier er gratis, også uden aftale.

Ring og book service 73 70 66 07 De fleste henvendelser klarer vi samme uge.

Find os i Foreningshuset

Foreningshusets Høreklinik Jernbanevej 16, 4300 Holbæk
Lokaler i stueetagen og på 2. sal
TelefontidAlle hverdage — besvares af Holbæk Øjenklinik
HørekonsultationEfter aftale — ring og book en tid
HøreprøveGratis og uden henvisning
Ring 73 70 66 07